|
Tag os med som sparringspartner fra starten. Derved sikre du dig at dit logo og design kan omsættes til produktion.
|
|
|
|
Skal dit logo gøres klar til produktion eller trænger det til fornyelse?
Så benyt dig af vores in-house grafiker, som med sin ekspertise og grafiske øje kan hjælpe dig med at klargøre dit layout, så det er klar til produktion.
Du sparer tid og derved penge ved at lade os hjælpe dig med alt det grafiske arbejde.
Mange af vores kunder bruger vores grafiker til at omsætte deres ideer til en konkret opsætning, der er klar til produktion. Ofte er det meget vigtigt, at der er en rød tråd igennem hele projektet, at det er den samme skrifttype, der bliver brugt og at farverne er defineret i f.eks. CMYK eller Pantone.
Det kan hurtigt blive en uoverskuelig process - men det løser vores grafiker for dig - så kan du fokusere på andre vigtige ting.
|
Vi hjælper dig med din grafiske opgave
Nedenfor har vi listet de typiske grafiske opgaver vi tilbyder.
Filhåndtering: Du leverer en færdig fil, hvor alt det grafiske er defineret. Det vi hjælper med, er at klargøre filen til produktionen. Dette indebærer typisk påsætning af skæremærker og en gennemgang af filen, for at sikre, at den er klar til tryk. Her modtager du ikke en korrektur til godkendelse.
Grafisk opsætning: Her leverer du en fil af dit logo og/eller tekst. Du kan få lavet nogle enkelte rettelser f.eks. få rettet teksten lidt til, ændret på farven osv. Du modtager altid en korrektur, som du efterfølgende skal gennemgå og godkende.
Grafisk design: Du samarbejder med vores grafiker omkring dit logo. Vores grafiker definerer samt designer jeres logo, kampagne og/eller lign. ud fra jeres specifikke ønsker og behov. Denne type opgave munder også ud i, at du modtager en korrektur til godkendelse.
Indkodning af logo: Har du selv tegnet et logo f. eks. på papir, så indkoder vi logoet, så du har en færdig digital fil, som du fremadrettet kan bruge til diverse kampagner, print osv.
Definering af projekt (Spiseseddel): Denne type opgave udføres som regel på vores større byggesager. Her udleverer bygherre, entreprenøren, arkitekten eller lign. en plan over projektet eller den fulde plantegning (ofte på ejendomme). Herefter definerer vi i samarbejde med kunden, hvor der er behov for skiltning og så udarbejdes der en "spisesdddel", som ned til mindste detalje forklare, hvor i projektet vi skal udføre et stykke arbejde.
|
|
Hvad er vektor grafik, ai.- eps.- og pdf. filer?
Dette er alt sammen betegnelser for grafik, som regel i meget høj opløsning, som kun kan åbnes i enten Adobe Illustrator eller Adobe Photoshop. Vi arbejder i diverse Adobe programmer, som alle giver os muligheden for at lave grafik i stor skala. Det gør vi for, at du får det flotteste og mest profesionelle resultat. I en vektor grafik fil kan vi hurtigt redigere tekster, former, farver og størrelse samtidig med, at vi bevarer den høje opløsning.
Derfor vil du også opleve, at vi tit spørger ind til, om du har dit logo i vektor grafik. Det kan være ret teknisk, men nedenfor viser vi et eksempel på forskellen i en traditionel billedefil (jpeg. eller png) og så i vektor grafik. |
Korrektur - din sikkerhed for at alt er, som det skal være!
Vi vil gerne sikre os, at det du bestiller også er det du får. Derfor har vi som en naturlig del af vores arbejdsproces altid en korrekturgang, så hvis der er småfejl eller bare ændringer til et oplæg, så bliver de justeret ind under en korrekturgang. Det er vigtigt, at en korrektur tages seriøst og vi anbefaler, at du får en kollega eller lign. til at gennemse den sammen med dig. Derved sikre du dig at skulle du have overset en fejl, så fanger din kollega det.
Undtagelsesvis har vi ikke korrekturgang på vores filhåndtering. Da det her er dig, som skal sikre dig, at din fil(er) er klar til produktion. |
Kontakt os og hør mere om grafisk design
Du er også meget velkommen til at kontakte Charlotte ved at ringe på telefon 4826 4705 - så tager vi en helt uforpligtende dialog om det grafiske design, du vil have løst.
|
Produktion med omtanke for miljøet
Har du også omtanke for miljøet, kan du med ro i maven bruge os som din leverandør. Lige fra at du pitcher din opgave til os, og til du står med dit færdige produkt, garanterer vi dig, at vi har valgt de mest miljøvenlige løsninger i vores produktion og valget af leverandører. |
|
|
|
|
|
|
|
|